Nordjyllands Historiske Museum

 
Nordjyllands Historiske Museum arbejder med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner.
På 14 udstillingssteder præsenterer vi dig for "Nærværende Historie"
 

Nordjyllands Historiske Museum • Algade 48 • 9000 Aalborg • Tlf. +45 9931 7400

Onsdagsforedrag

4 foredrag i samarbejde med Folkeuniversitetet i Aalborg 

 

 Onsdagsforedrag

Bisper og borgere i middelalderens Odense

ved arkæolog Mikael Manøe Bjerregaard, Odense Bys Museer

Onsdag 22. november kl. 19.30

 

De seneste års arkæologiske udgravninger i centrum af Odense har budt på mange overraskende og opsigtsvækkende fund. I tomten til den forsvundne Albani Kirke blev fundet en forseglet bispegrav fra 1000-tallet. Albani Kirkegård viste sig at være meget større end tidligere antaget, og her blev udgravet næsten 400 middelalderlige begravelser. Fra senmiddelalderen dukkede en hidtil ukendt voldgrav og bro foran bispegårdens port op. Det tyder på, at biskoppen har følt det nødvendigt at forsvare sig mod byens borger. Foredraget vil have fokus på denne kirkelige bydel og samspillet med byens borgere.

Foredragsnr.: 1721-181

Holdnr.: 1721-183

 

 

 
 Ravfigurer fra jægerstenalderen

Om kunstnerisk magi og hundehold i jægerstenalderen

ved museumsinspektør Peter Vang Petersen, Nationalmuseet

Onsdag 29. november kl. 19.30

 

For 35.000 år siden dukkede det moderne menneske op i Europa. I modsætning til neandertalerne kunne homo sapiens udtrykke sig i billeder og symboler, og fra den tid var kunsten en integreret del af jægernes materielle kultur. De bevarede kunstgenstande bl.a. i form af ravfigurer og dekorerede brugsgenstande af ben, sten, hjortetak og rav afspejler, hvordan forfædrene opfattede den verden, de levede i.
I dette foredrag fortæller museumsinspektør, Peter Vang Petersen om jægerkunstens betydning for åndemanernes forsøg på at komme i kontakt med ”den anden verden”. Vi hører også om jægernes alliance med de vilde ulve, som ledte til menneskets bedste ven - hunden.

Foto: Ravfigurer fra jægerstenalderen

Foredragsnr.: 1721-182

Holdnr.: 1721-183 

 

 

 

Holdnr.: 1721-083

Pris: 395 kr. for alle 4 foredrag. Enkeltforedrag 145 kr.

Tilmelding: Folkeuniversitetet, tel. 98 16 75 00, www.fuaalborg.dk

Sted: Foredragene afvikles på Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg, Tel.: 99 31 74 00.

4 onsdage kl. 19.30-21.15

 

Nordjyllands Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg

 

 

Tlf. 99 31 74 00 - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

CVR 23035855 - EAN 5798003745701

 

Copyright (C) 2010 MS.