Nordjyllands Historiske Museum

 
Nordjyllands Historiske Museum arbejder med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner.
På 14 udstillingssteder præsenterer vi dig for "Nærværende Historie"
 

Nordjyllands Historiske Museum • Algade 48 • 9000 Aalborg • Tlf. +45 9931 7400

Lindholm Høje Museet

 

njm

Lindholm Høje

Gravpladsen på Lindholm Høje er et af Danmarks smukkeste fortidsminder fra yngre jernalder og vikingetid. Flere hundrede stensætninger markerer brandgravene. Fra toppen af bakken er der en formidabel udsigt over Limfjorden, der allerede i old­tiden var af stor betydning. Inde på museet kan man opleve en udstilling om vikingernes liv på Lindholm Høje og en udstilling om oldtiden i Limfjordslandet.

 

23.-24. juni: En begivenhedsrig weekend

Tre meget forskellige, men hver for sig meget spændende arrangementer løber af stablen på arealet omkring Lindholm Høje Museet denne weekend – vikingemarked, Sankt Hans bål og hundevæddeløb. Museum og café er selvfølgelig åbne og klar til at modtage de mange gæster både lørdag 23. og søndag 24. juni.

Vi kan til gengæld ikke love p-pladser til alle, så overvej bus, cykel, samkørsel eller andet.

Vi håber alle – både gæster og de tre forskellige arrangører – får en dejlig weekend.

Du kan downloade et kort over området og de forskellige aktiviteter her


Sankt Hans

Museet er selv arrangør, når vi indbyder alle til at komme til en stemningsfuld Sankt Hans aften, hvor kammerkoret Coro Misto står for Midsommervisen og andre smukke sange, inden bålet tændes. Årets båltaler er folketingspolitiker – valgt i det nordjyske – Preben Bang Henriksen.

Der er fri entré til museet fra kl. 17, og Sankt Hans arrangement begynder kl. 20.30. Bålet tændes ca. kl. 21.

Det er gratis at deltage. Café Lindholm serverer mad både ude og inde. Bordbestilling anbefales.

Læs mere her om arrangementet her


Vikingemarked

I mere end 25 år har vikingegruppen Lindholm Høje arrangeret marked på arealet bag museet den sidste weekend i juni. I år er ingen undtagelse, og der venter publikum både rovfugle og heste, kampgrupper, boder og værksteder, mad, mjød og vikingemusik. Kort sagt alt, hvad en viking og folk med interesse for vikingetiden kan ønske sig.

Mens de voksne undersøger de håndlavede varer og kigger på drabelige kampe mellem vikingerne, kan børnene smutte i vikingeværkstedet, hvor de kan prøve at spinde uld, lave ild med flintesten, lave runer eller andet traditionelt håndværk. Er man modig nok, kan man også komme i Krigerkampskolen, hvor der trænes til krig med sværd, økse og skjold. Også bueskydning er en mulighed.

Når sulten melder sig, kan man mæske sig i lækre autentiske retter fra vikingetiden, mens musikere spiller op til dans.

Vikingemarkedet er åbnet fra kl. 10-17 lørdag og 10-16 søndag.

Billetpriser: Voksne: 60 kr. (dagsbillet) 100 kr. (weekendbillet)

Børn (5-16 år): 20 kr. (dagsbillet) 30 kr. (weekendbillet)

Børn (0-5 år): Gratis

Læs mere om vikingemarkedet her


Hundevæddeløb

Flere hundrede langbenede og hurtige myndehunde – og deres mennesker – valfarter denne weekend til Lindholm Høje. De kommer fra hele Europa for at dyste, når Myndeklubben Danmark er vært for og arrangør af FCI European Championship Lure Coursing 2018 – et specielt væddeløb for disse hundetyper.

Flere større områder bliver indhegnet og brugt som baner, hvor hundene løber om kap.

Der er løb både fredag, lørdag og søndag, og det koster ikke noget at kigge med, så alle er velkomne.

Der er mere information om europamesterskabet her

 

Åbningstider og entré

 

Nordjyllands Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg

 

 

Tlf. 99 31 74 00 - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

CVR 23035855 - EAN 5798003745701

 

Copyright (C) 2010 MS.