Hemmelige steder – koldkrigstidens utilgængelige spor i Nordjylland

Hemmelige steder – koldkrigstidens utilgængelige spor i Nordjylland

Danmark stod under Den Kolde Krig overfor en af de største sikkerhedspolitiske udfordringer i nyere tid. I den fastlåste øst/vest-konflikt, der i kølvandet på 2. verdenskrig delte Europa i hhv. en kommunistisk østblok og en demokratisk/liberal vestblok, lå landet med som en udsat frontlinjestat ved et evt. angreb fra øst.

I lyset af trusselsbilledet iværksatte man fra øverste danske hold og i regi af NATO-medlemskabet en række sikkerhedspolitiske tiltag, der alle havde til hensigt at forsvare landets suverænitet og det demokratiske samfund, samt at skabe tryghed og sikkerhed for civilbefolkningen op til, under og efter en eventuel krig. De forskellige tiltag spændte vidt og omfattede både den militære og civile krisestyring. En fællesnævner bag al planlægning var frygten for en altødelæggende atomkrig – den totale krig, der krævede det totale forsvar.

Den militære planlægning er relativ velbelyst og bliver bl.a. formidlet på de to store koldkrigsforter på Stevns og Langeland. Anderledes forholder det sig med den del af totalforsvaret, der omhandler det civile beredskab. Det civile beredskab havde som sin vigtigste opgave at sikre opretholdelsen af stat og samfund i tilfælde af en krig. Ansvaret for arbejdet lå hos de enkelte ministerier, der gennem årene udarbejde detaljerede planer, der omfattede stort set alle sektorer og grupper i samfundet – fra regering over regioner og kommuner til enkeltindivid og fra nationale virksomheder til privat ejendom. Resultatet blev et gennemplanlagt ”nød-Danmark”, der med kort varsel kunne aktiveres.

Lykkeligvis blev Den Kolde Krig aldrig ”varm”, og det omfattende planlægningsarbejde blev derfor aldrig sat i værk. Af samme årsag kom planerne aldrig for alvor til befolkningens kendskab, og den dag i dag er store dele af arbejdet ukendt for de fleste.

”Hemmelige Steder” går ind og tager nogle af niveauerne i det civile beredskab op. Kriterierne for udvælgelse af lokaliteterne har været, at der skal være en klar funktion i koldkrigsberedskabet og at der endnu skal være noget at erkende fra den periode i bygningen. Endvidere så dækker projektet i første omgang Nordjyllands Historiske Museums dækningsområde bestående af Aalborg, Jammerbugt, Rebild og Mariagerfjord Kommune.

Alle på nær en enkelt af de valgte steder er ikke tilgængelige for offentligheden, og derfor har et af målene med projektet været at give folk lov til at være en slags besøgende i bygningerne. Disse besøg muliggøres ved en eller flere 360® Virtual Reality film per sted. Suppleret med fotos, diagrammer eller bygningstegninger skulle der gerne tegnes et rimeligt fuldt billede af bygningen og dens funktioner i en koldkrigssammenhæng.

Besøg de hemmelige steder på www.hemmeligesteder.com

De udvalgte lokaliteter er fordelt meget bredt i beredskabssammenhæng.

  • REGAN Vest – Bygget til en sikring af landets ledelse inkl. kongehuset
  • Civilregionsbunkeren i Hammer Bakker – Herfra udgik styring af det regionale beredskab i Nordjylland
  • Kommandocentralen i Hadsund – Herfra udgik styring for det kommunale beredskab i Hadsund Kommune
  • Ravnkilde Skole – En kommunal skole der er udtaget til hjælpestation i beredskabssammenhæng
  • Radiobunkeren – Kommunikationsbunker med radioforbindelser til og fra REGAN Vest
  • Frejlevsenderen – Radio og TV kommunikation i Nordjylland. Bl.a. radioforbindelser til militæret, civilregioner og kommandocentraler.

Alle de udvalgte steder er blevet 360° Virtual Reality filmet ved Brainstorm Crossmedia. Hjemmesiden www.hemmeligesteder.com er udarbejdet af det digitale bureau Pikuseru.

Projektet har opnået støtte gennem satsningen ”Historier om Danmark” der er støttet af Nordea-fonden.